Graviditet

Det der med at være gravid er bare så meget ikke mig..
Jeg venter pt mit andet barn og er efterhånden ved at kunne se vejs ende - endelig... Og jeg skal ALDRIG være gravid igen.¨
Jeg synes, jeg efterhånden en del uger har været på det stadige, hvor man ikke selv kan klippe tånegle, tage strømper, bukser, stølver og ja i det hele taget alt, hvor man skal bøje sig..
Jeg ved godt, der vokser et lille væsen i mig, som jeg kommer til at elske af hele mit hjerte. Men jeg synes altså bare ikke, der er noget som helst romantisk ved at være gravid. Opkast, kvalme, kæmpe mave og denne gang bækkenløsning og mavesmerter i lange baner.. Det kan intet opveje, intet..
Første gang jeg var gravid, troede jeg, det ville blive ih og åh så hyggeligt at gå og købe børnetøj og børneting, ja hele det der redebygnings-halløj.. Men hvor tog jeg fejl, det fandt jeg da hurtigt ud af.
Da barnet så endeligt kom, var der heller ikke noget ved det! En lille kødklump - ikke så meget andet. Jeg synes spædbørnestadiet var frygteligt - de første ca 6 mdr kunne jeg godt have undværet..
Og så står jeg gudhjælpemig her og er villig til at gøre det hele igen??!!
Der KOM jo rent faktsik et fantastisk lille menneske ud af det - en søn på nu 3, som jeg elsker over alt i hele verden og som jeg ikke vil undvære for noget i hele verden.. Så jeg er villig til endnu engang at klemme ballerne sammen og tage graviditet og spændbarnsstadie én sidste gang.. Men hold kæft hvor er jeg glad for, at første etape er ved at være overstået.. Så mangler jeg bare de næste seks mdr med kødklumpen ;-)