torsdag den 30. december 2010

Nytårsaften

Ja, så er det jo så som bekendt i morgen, der er årets sidste aften. En særlig aften for mange - det er det da også for mig, men jeg forstår ikke al den hysteri omkring det. At absolut skal bruge en masse penge, man slet ikke har, på det perfekte nytårslook, en overdådig menu, sprut, fyrværkeri og en ordentlig brandert i byen  bagefter.. Jeg forstår det simpelthen ikke - kan ikke se det lokkende i det..
Jeg synes også, at nytårsaften er noget særligt. Selv men derfor behøver jeg ikke opføre mig åndsvagt og sætte aftenen op til noget, den slet ikke kan bære...

Jeg skal tilbringe en stille og rolig aften i selskab med min kæreste, mit barn, min søster og hendes forlovede. En overdådig nytårsmenu bliver det nu nok til, da min søsters forlevede er kok. Eller det ved jeg, det gør. Vi skal have tigerrejer til forret, oksemørbrad m. råstegte kartofler og grøntsager og så noget is af en art til dessert. Mums.. Vi skal skyde raketter og knaldperler af inden og lige efter maden, så yngste medlem kan være med til det.. Når sønnen er kommet i seng, skal herrerne i selskabet drikke dyre dråber, som kokken alligevel har liggende men mangler en at sætte pris på dem med.. Jeg skal jo som bekendt ikke drikke, da jeg render rundt med denne kæmpe mave, men havde nu sikkert ikke gjort det alligevel, da jeg helst vil hjem og sove i egen seng - og en skal jo køre..

Mens herrerne drikke og vi sikkert spiser nogen ganske usundt skal vi spille EGO, og så bliver klokken jo snart 24. Der skal vi skåle i champagne og spise kokkens hjemmelavede kransekagetoppe og så skal vi se lidt larm.. Omkring kl 1 plejer vi at køre hjem..

Det er en rigtig hyggelig aften. Om man vil komme i fint eller komfortabelt tøj er op til en selv og ens egen humør. Se, det er en aften med efter min smag.. Jeg glæder mig til i morgen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar